Ny viceområdechef i Område Viby-Højbjerg

“Det er med stor glæde, jeg kan fortælle, at Anne Juul Sørensen er ansat som viceområdechef i område Viby Højbjerg.

Et enigt ansættelsesudvalgt har valgt at pege på Anne. Hun kommer med solid erfaring fra ældreområdet, hvor hun som sygeplejerske har været inde over et bredt felt gående fra sygeplejerske til sygplejelærer for til sidst at kaste sig over ledelse. Anne har de sidste mange år været leder og chef inden for ældreområdet. Senest har Anne været ledelseskonsulent i MSO. Anne vil være at træffe i Viby-Højbjerg fra d. 18. september

Jeg er sikker på, at Anne med sin erfaring og personlighed vil bidrage positivt til udviklingen af Viby-Højbjerg, sammen med alle de øvrige ansatte i området.

Så et stort velkommen til Anne!”

Venlig hilsen forvaltningschef Kirstine Markvorsen