Kender du Emnemodulet?

I Sundhed og Omsorgs emnemodul kan du finde svar på mange af de spørgsmål, som opstår i løbet af din arbejdsdag.

Du kan eksempelvis finde vejledning til mange af de spørgsmål, som borgerne stiller, fx: Hvordan bliver jeg fritaget fra digital post? Kan jeg få mad leveret af kommunen? Kan jeg få en ledsager med, når jeg skal på hospitalet?

Du kan også bruge Emnemodulet til at finde ud af, hvad de forskellige afdelinger i Sundhed og Omsorg laver. For eksempel når dine kollegaer spørger om, hvad der foregår i Center for Livskvalitet eller Boligadministrationen.
Det er også et godt værktøj for dig, som skal i kontakt med kollegaer. Du kan for eksempel finde dit lokale områdes telefonbog eller nummeret til den lokale pedel.

Som leder kan du informere dine medarbejdere om, hvad emnemodulet kan bruges til og opfordre dem til at bruge lidt tid på at se på de forskellige emner.

Se Emnemodulet her.

Bemærk, at du skal have adgang til Aarhus Kommunes netværk for at se Emnemodulet.

For yderligere information kontakt Sarah Munk Danmark, M 4185 7683, E samd@aarhus.dk