Boligmagasinet [pleje]HJEM

I dag udkommer første og eneste udgave af magasinet [pleje]HJEM. Udgivet af Sundhed og Omsorg og med billedreportager og eksempler fra de aarhusianske plejehjem.

Skønne oaser, indbydende dagligstuer, hyggelige indgangspartier og lækkert lys, grønne planter og friske blomster … der er masser at være stolt af og masser at vise frem. Det gør vi med magasinet [pleje]HJEM, der i stil og udtryk læner sig op af klassiske boligmagasiner som f.eks. Bo Bedre.

Magasinet fortæller historien om, hvordan vi i Aarhus gentænker plejehjemmet fra institution til hjem. Ambitionen med magasinet er at inspirere. Både os selv og andre. Vi er nået langt med hjemliggørelse og besjæling, men vi ved også, at det tager tid at gentænke rum og indretninger og at det kan være svært at få øje på nye muligheder.

Udover at prale lidt for omverdenen med bare et lille udpluk af alt det skønne, der er skabt, håber vi, I vil lade jer inspirere af magasinets mange tips og ideer til indretning, madlavning og meget mere.

Magasinet [pleje]HJEM sendes ud til alle plejehjem i løbet af uge 38, men du kan allerede nu se og bladre i magasinet på aarhus kommunes hjemmeside.