Flot åbnings- reception for “Gentænk plejehjemmet” på rådhuset

“Det er fantastisk flot, og det gør mig stolt, at man holder sådan et arrangement for os.”  

Sådan sagde Tinne Bogø, forstander på plejehjemmet Borgvold, til åbningsreceptionen på ”Gentænk Plejehjemmet” tirsdag 19. september.  

Til åbningen var der et stort fremmøde af blandt andet forstandere og områdechefer, foruden medlemmer af Ældrerådet, byrådet og mange andre. De besøgende hørte taler fra rådmand Jette Skive og forstander på plejehjemmet Husumvej Pama Subakaran, drak hvidvin og spiste snacks og så udstillingen, der viser et lille udsnit af det smukke og gode, som alle plejehjem i Aarhus har at vise frem.

Vi er nået langt med at give plejehjemmene mere liv og sjæl, og det giver udstillingen gode eksempler på – og ikke kun i form af møbler, planter og pindsvinehuse, som billedet viser.  

Magasinet [pleje]HJEM, som er på vej med bude ud til alle plejehjem, giver input og inspiration til at komme videre med det flotte arbejde.  

 

Kom og besøg udstillingen, der løber frem til den 28. september på Rådhuset.