Aarhus i top med hjemmehjælp

Hvis man er over 80 år gammel og bor i Aarhus Kommune, kan man rent statistisk se frem til at få mere end dobbelt så meget hjemmehjælp som hvis man bor i Randers Kommune.

Det kan man læse i Århus Stiftstidende, der har sammenlignet tallene i bl.a. de østjyske kommuner, baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik.

I Aarhus får over 80-årige i gennemsnit 1,71 timers hjemmehjælp om ugen. De øvrige topscorere i Østjylland er Syddjurs (1,72), Horsens (1,66) og Samsø (1,50). I bunden ligger Norddjurs Kommune med 0,96 t/uge, Favrskov med 0,90 og Randers med 0,85.

Derimod er der ikke de store udsving i, hvor gamle borgerne er, når de første gang bliver tildelt hjemmehjælp. Her ser tallene sådan ud: Samsø: 80,8 år, Favrskov: 80,3, Norddjurs: 79,6, Horsens: 79,2, Randers: 78,9, Syddjurs: 78,2.

Se mere om hjemmehjælpstallene her.