Ny viceområdechef i Område Christiansbjerg

Kære alle

Det er med stor glæde, at vi nu kan offentliggøre, at et 100 % enigt ansættelsesudvalg har valgt Marianne Selmer til stillingen som ny viceområdechef i Område Christiansbjerg.

Marianne kommer fra en stilling som konsulent i Kvalitet og Borgersikkerhed og begynder i sit nye job fra 1.1.2018.

Marianne har en bred og relevant viden og ledelsesmæssig erfaring for at bestride opgaven, er uddannet sygeplejerske og har de seneste 11 år arbejdet som teamleder, konsulent og projektleder i Sundhed og Omsorg.

Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet og ser frem til at kunne inddrage Marianne Selmers mange faglige og personlige kompetencer i både Område Christiansbjerg og i hele MSO. 

 

Venlig hilsen Kirstine Markvorsen, sundhed – og omsorgschef