Frivillighovedstad Aarhus åbnes officielt søndag

 

Følg med søndag live på www.frivillighovedstad.dk eller på https://www.facebook.com/frivillig2018/ hvor Aarhus Kommune officielt åbner Europæisk Frivillighovedstad 2018.

Der bliver streamet live fra Ridehuset kl. 14 til 17 og igen fra den officielle ceromoni på Aarhus Rådhus fra 17.30 til 21.00.

Søndag 21. januar overtager Aarhus titlen som Europæisk Frivillighovedstad 2018. Den officielle åbning foregår på rådhuset kl. 17 af hendes kongelige højhed kronprinsesse Mary, som er protektor for Frivillighovedstad Aarhus.

Rådmand Jette Skive, der er initiativtager til Aarhus som frivillighovedstad, ser frem til begivenheden: ”Det er en stor ære, at kronprinsessen vil være protektor. Aarhus kan noget særligt med frivillighed, og det fortjener al den opmærksomhed, som kronprinsesse Marys deltagelse giver.”

Den mere uofficielle del af åbningen foregår i Ridehuset fra kl. 14 til 17.

60 værter, der repræsenterer frivillige fællesskaber, foreninger og organisationer, byder på fællesskabssuppe og en god frivillighedssnak. Desuden er der taler, musik og underholdning.

Se hele programmet her