Kursusforløb om besjæling i hjemmeplejen

Besjæling er en af vores strategiske indsatser. Der er fokus på, hvordan vi sikrer, at borgerens hjem forbliver hjemligt, når hjemmeplejen rykker ind – og ikke kommer til at se ud som på billedet her – uden at vi går på kompromis med en høj faglig indsats.

I efteråret udbyder vi et kursusforløb for medarbejdere og ledere i hjemmeplejen, hvor I kan finde jeres måde at arbejde med besjæling på. Vi tager udgangspunkt i jeres erfaringer med det, der allerede går godt i dag. Og så bruger vi det + erfaringer fra et feltstudie i hjemmeplejen til at udvikle måder at arbejde på i borgerens hjem, som understøtter strategien. En leder og 4 medarbejdere deltager i 3 workshops, hvor I udvikler konkrete prøvehandlinger, der kan afprøves i det daglige arbejde i jeres team.

Baggrunden for kurset er, at vi har besøgt borgere i deres hjem og set på, hvordan de oplever mødet med hjemmeplejen. Og vi har set på, hvad medarbejdere i hjemmeplejen helt konkret gør for at tilpasse sig borgerens individuelle ønsker. Der er mange gode tiltag, men hvad er det, ledere og medarbejdere skal gøre mere af, og hvad skal man holde op med at gøre, for at understøtte besjælingsdagsordenen? Det er kernen i dette forløb.

Hvis I vil høre mere om forløbet, kan I kontakte Dorrit Ribergaard, leder i hjemmeplejen i Område Midt – dori@aarhus.dk – 5125 3367.

I kan tilmelde jer i Kursusportalen. Vælg ’ledersporet’