”Ledelse gør en forskel”

Tirsdag i uge 24 kom regeringens ledelseskommission med sine længe ventede anbefalinger – og kommissionen står frem med syv tydelige anbefalinger:

• Borgeren skal i centrum
• Politikerne skal have tillid til ledelse
• Samarbejdssystemet skal forenkles
• Forvaltningscheferne skal lede driften og udviklingen af driften
• Ledere skal sætte retning
• Ledere skal sætte holdet
• Ledere skal udvikle sig

Anbefalingerne er ledsaget af en publikation, som er skabt netop til dig, der er leder i det offentlige: Her kan du finde konkrete forslag til, hvordan du kan styrke din ledelse. Publikationen hedder “Lederlyst og ledelsesglæde” – det starter nemlig hos dig.

I Sundhed og Omsorg…

vil chefteam og områdechefer tage en dialog om anbefalingerne på et møde sidst i juni – og rapporten bliver hjembestilt, så du også får den udleveret hen over sommeren.
Kan du ikke vente på det, kan du allerede nu læse anbefalingerne her.