Ny klynge for psykiatri- og rusmiddelområdet

For at styrke indsatsen til gavn for borgerne har chefteamet besluttet at oprette en ny klynge til at varetage psykiatri- og rusmiddelsområdet. Anker Thuesen, områdechef i Område Christiansbjerg, er udpeget som klyngeansvarlig. De tre Demens- og Hjernekoordinatorer; Louise Bech Nielsen, Hanne Fulton og Vibeke Damgaard flytter pr. 1. januar 2019 med klyngen til Område Christiansbjerg – du kan kontakte dem som hidtil, fordi deres nuværende opgaver og funktioner flytter med. Louises, Hannes, og Vibekes nye stillingsbetegnelse er ”Hjernekoordinator – med speciale i psykiatri, rusmidler, neurologi samt differentielle diagnoser”.

Bred inddragelsesproces
Klyngen vil facilitere en bred organisatorisk inddragelsesproces frem mod april 2019, hvor klyngen indstiller ny kurs for psykiatri- og rusmiddelsområdet til chefteamet. Opgaven bliver at udarbejde en beskrivelse af klyngesamarbejdet indeholdende ansvarsområder for klyngen, en målgruppebeskrivelse samt ny stillingsbeskrivelse for de tre Hjernekoordinatorer.

Strategisk støtte til klyngesamarbejdet
Sundhedsstrategi og Forebyggelse er strategisk partner for klyngesamarbejdet, mens Ditte Kirkegaard Madsen er strategisk klyngekonsulent.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til den nye klynge for psykiatri- og rusmiddelsområdet, kan du kontakte Anker Thuesen på ankert@aarhus.dk