Utilsigtede hændelser påvirker også medarbejderne

Hvis vi i Sundhed og Omsorg skal sikre analyse og læring af utilsigtede hændelser, skal du som leder samtidig huske at drage omsorg for de medarbejdere, som har været involveret i hændelserne. Forskning viser, at det ikke kun er borgeren og dennes pårørende der rammes, når der sker en skade, men også de involverede medarbejdere. De involverede medarbejdere omtales i sundhedsvæsnet i dag som ”second victims” og skal defineres som de medarbejdere, der har været involveret i en utilsigtet hændelse i en grad, som påvirker dem i deres arbejds- og hverdagsliv.

For at sætte fokus på det gode læringsmiljø, hvor der trygt kan snakkes om fejl og nærved hændelser, er der i samarbejde med klyngen for arbejdsmiljø blevet udarbejdet et afsnit omkring second victim i Vejledning i rapportering, analyse og læring af utilsigtede hændelser. Afsnittet er afprøvet på et sygeplejemøde i Viby-Højbjerg, hvor utilsigtede hændelser er en fast del af dagsordenen. Afsnittet førte til gode drøftelser omkring vigtigheden af at have en åbenhed om at kunne tale om fejl og om hvorfor analyse af utilsigtede hændelser er så vigtige, så lignende hændelser undgås. Dette til gavn for både den enkelte medarbejder og borgeren.

Second victim – omsorg for medarbejderen
Alle ledere og medarbejdere skal kende til- og handle på second victim.

Definition
Second victim er medarbejdere, som har været involveret i en utilsigtet hændelse i en grad, som påvirker dem i deres arbejdsliv og hverdagsliv.

Formål
At give medarbejdere, der har været involveret i en utilsigtet hændelse, mulighed for at bearbejde følelsesmæssige reaktioner på hændelsen i den akutte- og efterfølgende fase.

Hvorfor skal du være opmærksom på second victim?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alvorlighedsgraden, der skal være styrende for den omsorg og hjælp der skal iværksættes til den medarbejder der har været involveret i en utilsigtet hændelse. Hjælp skal altid tilbydes ud fra den individuelle vurdering, da en fejl som ikke har behandlingsmæssig konsekvens for borgeren kan påvirke medarbejderen i lige så høj grad som en alvorlig eller dødelig hændelse

Sådan gør du
Vær opmærksom på at identificere de medarbejdere, der har behov for psykologisk opfølgning uafhængig af alvorlighedsgraden på den utilsigtede hændelse. Klassiske reaktioner kan være:

Klassiske reaktioner kan være:

  • Medarbejder bliver kontrollerende i måden at udføre arbejdsopgaver på og forsøger at undgå situationer som den der førte til hændelsen
  • Medarbejdere oplever dobbelthed i ønsket om at varetage arbejdsopgaver. På den ene side er de bange for at komme på arbejde og omvendt har de brug for at være sammen med kolleger
  • Hændelsen fylder meget i deres bevidsthed og de forsøger at bearbejde hændelsen alene
  • Medarbejderen føler skyld og skam og har svært ved at slippe hændelsen i deres hverdagsliv. De kan føle sig ensomme og opleve søvnbesvær

Hvis du som leder vurderer tegn på second victim efter en utilsigtet hændelse, tilbydes medarbejderen støtte ud fra en individuel vurdering i samarbejde med områdets arbejdsmiljørepræsentant. Dette for at reducere risikoen for psykologiske- og eventuelt fysiske bivirkninger. Arbejdsgangen skal helst ske inden for 3 hverdage efter den udløsende hændelse eller så snart man bliver bekendt med tegn på second victim , . Det kan også være relevant at hændelsen anmeldes som en arbejdsskade, hvis der er tale om en pludselig hændelse og efterfølgende fravær, eller behov for behandling, grundet en fysisk eller psykisk påvirkning. Du kan med fordel søge yderligere information under Arbejdsmiljø i Sundhed og Omsorg vedrørende arbejdsskader.

Har du spørgsmål?
Kontakt din lokale UTH-sagsbehandler eller risikomanager Maya Damgaard Larsen, Kvalitet og Borgersikkerhed, madal@aarhus.dk