Kend din Kollega

Jesper Reinseth Adamsen er specialkonsulent i Mål- og Økonomistyring.

Jesper Reinseth Adamsen har fået stafetten af Birgitte Harfeld, med ordene: ”Han er dygtig, har humor, er engageret og har et vigtigt helhedssyn. Og så er han ”gammel i gårde” – det er vigtigt, at nogen kender og kan huske hvorfor ting er, som de er.”

1. Hvad er din livret?

Tom yum-suppe, grydestegt kylling, pandekager. Enkelheden i italiensk mad.

2. Hvad er din yndlingsblomst?

I haven foretrækker jeg græsplæne, men solsikken er en flot blomst.

3. Den bedste bog, du har læst?

Der er mange. Men en forfatter som Alaa Al-Aswany giver med “Den kongelige egyptiske automobilklub” og “Chicago” et nuanceret indblik i den arabiske/egyptiske kultur. Samtidig er hans personer ”rigtige” mennesker med både gode og dårlige sider.

4. Hvad er din yndlingsmusik eller sang?

For et stykke tid siden fik vi et værelse til overs. Så blev der plads til et fordybelsesrum med anlæg incl. grammofon. De tre første vinyler jeg afspillede var: -Lou Reed: New York (et godt bud på den helstøbte, tidsløse rockplade) –  Kliche: Supertanker (banebrydende dansk rockplade) – Miles Davis: Kind of Blue (jazzklassikeren).

5. Hvad kan du bedst lide at foretage dig?

Være sammen med familien, cykle, høre musik, læse, se film og sport (fodbold/Barcelona og cykling).

6. Har du en helt eller heltinde – virkelig eller fiktiv?

Hverdagens små heltegerninger skal hyldes: Bilister der holder tilbage når fodgængerne krydser vejen. Buschaufføren der siger “Hav en god dag” når du stiger ud af bussen.7. Hvilke egenskaber sætter du højest hos din nærmeste kollega?

Humor. Faglighed. Ærlighed.

8. Hvad er din drøm om lykke?

Lykken er ikke en tilstand, men kommer i små glimt. Jeg oplever den næsten hver dag, når vi spiser aftensmad i familien. Et andet lykkeglimt var første gang jeg stod ved kanten af Grand Canyon og glemte at trække vejret i forbløffelse over udsigten.

9. Hvad er sundhed for dig?

Det er kombinationen af tre bakkespurter inden for 5 minutter på cykelturen til arbejde, et varmt bad, og den første kop kaffe foran computerskærmen.

10. Har du et motto?

“The one who’s not busy being born, is busy dying.”