Hvad er GENLYD?

Det er i fællesskabet med andre, at vi skaber det gode liv, og det kan kommunen ikke klare alene. Derfor har Sundhed og Omsorg skabt GENLYD og allieret sig med en række gode kræfter inden for foreningsliv og medborgerskab.

Torsdag den 20. april mødtes ildsjæle, foreninger og organisationer, der har fællesskab på dagsordenen, for at inspirere hinanden og gå på opdagelse i hinandens gode idéer.

Rådmand Jette Skive og sundhedschef Otto Ohrt skød dagen i gang.

”GENLYD er ikke et almindeligt kommunalt projekt, der slutter på et bestemt tidspunkt. GENLYD er en bevægelse, der skal være med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Det sker blandt andet ved, at vi alle sammen øver os i at tage hånd om hinanden og styrke de lokale fællesskaber,” sagde rådmand Jette Skive.

En af grundpillerne i GENLYD er en ny hjemmeside: www.genlydaarhus.dk

Siden er for hele Aarhus og går på tværs af borgere, foreninger og kommune.  Kriterierne for sidens aktiviteter er, at det er åbne fællesskaber – alle fællesskaber – også en søndags-fisketur, en gå-klub eller en tur på mountainbike i Marselisborg-skoven. Visionen er, at genlydaarhus.dk skal gøre det nemt for alle at dele og at blive en del af et fællesskab.

Bliv inspireret og GENLYD-filmen om fællesskaber.

Hvis du vil vide mere, kontakte da:

Lene Søgaard, udviklingskonsulent, M 51576451, E lensoe@aarhus.dk.